Skip to content

Nyhedsbrev 21.06.26

Kære grundejere i Skellet

Tak for en hyggelig og velbesøgt generalforsamling på Asserbo Kro. Det var dejligt at se så mange af jer og få en god snak om vores fælles område.

Referatet fra generalforsamlingen er vedhæftet denne mail. Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig, og referatet herfra er også vedhæftet.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen: Generalforsamlingen i 2027 afholdes søndag den 13. juni på Asserbo Kro.

På generalforsamlingen talte vi blandt andet om trafiksikkerheden i området. Vi vil gerne minde om, at der er højre vigepligt på vores veje, og at fartgrænsen er 30 km/t. Vi håber, at alle vil hjælpe med at skabe trygge forhold for både beboere, gæster og børn ved at vise ekstra hensyn.

Vi talte også om betydningen af, at hække og beplantning langs vejene holdes beskåret, så der er frit udsyn for trafikanterne.

Der var desuden interesse for at arrangere en lille vejfest, og de initiativtagere, der meldte sig, arbejder videre med idéen. Vi glæder os til at høre mere.

Arbejdsdagen på fællesgrunden ved Klintevej 53 blev en stor succes med flot fremmøde og god stemning. Tak til alle, der deltog. Vi håber at kunne gentage succesen senere på sommeren og vender tilbage med nærmere information.

Vi oplever desværre ikke altid, at ejendomsmæglere giver os besked, når der kommer nye grundejere til området. Derfor vil vi sætte stor pris på, hvis I hjælper os ved at gøre nye naboer opmærksomme på grundejerforeningen og opfordre dem til at kontakte os. På den måde kan vi byde dem ordentligt velkommen og sikre, at de kommer med på vores mailliste.

Vi ønsker jer alle en rigtig dejlig sommer med masser af sol, afslapning og gode stunder i Skellet.

De bedste hilsner

Trine Mortensen
Formand for Grundejerforeningen Skellet

Akacievænget 8

Mail: trinemortensen@mail.dk

Mobil: 23702230

Tekst fra nyhedsbrev.

(Billeder kan tilføjes ved at trykke på “Tilføj medier”

Back To Top