Skip to content

Mail sendt 18.10.24

Kære medlemmer af skellet

Hermed referat fra sidste bestyrelsesmøde.

Vær opmærksom på at, GF25 bliver den 1. juni kl. 10-12/13. Vi er i gang med at booke et egnet sted.

Så fik vi endelig nye bomb og nylagt asfalt på de steder hvor det nederste lag vej var væk. Bestyrelsen er tilfredse med arbejdet og vi ser frem til et fremtidigt samarbejde med firmaet.

Vi har besluttet, at der skal være et årligt eftersyn af trappen af hensyn til sikkerheden for medlemmerne. Vi er i dialog med et firma der vil foretage eftersyn dette efterår. Herefter tager bestyrelsen stilling til hvilke tilgang vi skal iværksætte for at trappen er forsvarlig for alle.

Vi har haft arbejdsdag på fællesgrunden og selv om vi ikke var mange fik vi udrettet meget.

I er alle velkommen til at kigge forbi grunden med en saks og klippe ned foran vores gitter-hegn. Der er virkelig meget krat og vi nåede ikke at fjerne det hele. Både krat og hybenroser skal væk, så velkommen til.

Tusinde tak for dem der valgte at bruge et par timer på at fjerne ukrudt mv. og ikke mindst på dialogerne og kendskab til hinanden.

Græsset er slået sidste gang, til foråret skal vi i gang igen.

Bestyrelsen er i gang med at undersøge hvilke dækninger der er i vores forsikring mht. ulykker på fællesgrunden, trappen og vejene. Jeg har med besvær fået policen fra 2013 tilsendt elektronisk men den nye skal sendes med posten? Fantastisk!

Efterår og vinter er tid for mange indbrud. Heldigvis har vi i Hald været forskånet de sidste år men det er stadig vigtigt at vi passer på hinanden og vores matrikler. Sig goddag til dem du møder, skriv nummer på varevogne ned der færdes mistænkeligt i området, bed din nabo holde øje med huset når I ikke kommer en periode, og tilmeldt jer https://www.nabohjaelp.dk fordi naboskab virker.

Når jeg er i Hald går jeg altid en runde i vores forening og  jeg går kun ind hvis vi har aftalt det. Er der noget underligt ringer jeg til jer.

Jeg ønsker jer alle en fantastisk efterårsweekend.

De bedste hilsener

Trine

Formand for grundejerforeningen Skellet

Mail: trinem@youmail.dk

Mobil: 23702230

Back To Top