Det ser ud til at vi slipper for at skulle etablere et centralt placeret brevkasseanlæg.
Se https://www.berlingske.dk/politik/sommerhusejere-slipper-for-at-gaa-langt-efter-morgenavisen
D. 29. september 2023
Henrik Hauch
Politisk aftale om rammerne for den fremtidige indretning af postsektoren fra 1. januar 2024.
D. 28. jun. 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige en aftale om at vedtage lovgivning om en ændring af indretningen af postsektoren fra 1. januar 2024.
Det fremgår heraf bl.a. at: ”I sommerhusområder bortfalder reglen om omdeling til det enkelte sommerhus i områder udstykket før 1973. I stedet skal et centralt placeret brevkasseanlæg etableres.”
Det er uklart hvem der skal være ansvarlig for at etablere disse brevkasseanlæg, hvor de kan eller skal placeres, hvordan det kan finansieres, og andre spørgsmål i den forbindelse.
Grundejerforeningens bestyrelse vil undersøge disse forhold og prøve at finde hensigtsmæssige løsninger.
Vi vil orientere herom på denne side og ved nyhedsbreve når vi finder det påkrævet.
D. 22. september 2023
Henrik Hauch